Wing Tsun


Wing Tsun Kung Fu er ikke akrobatisk Shaolin Kung Fu, men et logisk og ikke-intutivt kampkunstsystem baseret på biomekaniske regler. I begyndelsen er træningen rettet mod meget konkrete og genkendelige selvforsvars-situationer, og gradvist åbnes der op for kampkunstens spændende univers, der bliver mere og mere komplekst.


Eleven lærer, både i mental såvel som i kropslig forstand, at bevæge sig i intelligente bevægelsesmønstre og øvelser. Træningen styrker din kropsforståelse og din evne til at forsvare dig samt din koncentration, balance, koordination, reaktionshastighed, styrke, opmærksomhed og din evne til at være nærværende. 


Wing Tsun integrerer Ying & Yang iet blødt og fleksibelt bevægelsessystem, hvor eleven lærer at udnytte sin egen kraft samt træningspartnerens (modstanderens) kraft optimalt. Eleven lærer om de fascinerende muligheder kroppen rummer og undervises i kampstrategiske og taktiske overvejelser. Eleverne bliver undervist i et minimumspensum til hver elevgrad, og herudover findes der et hav af supplerende øvelser, som bringer eleven fra ét niveau til et nyt. Eleverne lærer til start at forsvare sig og senere hen at angribe.

 

 

 



Graduerings - systemet


Da Wing Tsun kom til Europa i 70'erne blev der etableret et gradueringssystem, der skaber overblik over, hvad udøveren skal kunne. Jeg læner mig op ad dette gradueringssystem..


Dog er Wing Tsun er kæmpestort system og det at lære Wing Tsun er som at lære et instrument eller læse en vanskelig bog.. - du forstår først teksten, når du har læst den flere gange og et instrument lærer du mere og mere indgående at kende - hvad der syntes svært i starten forstår du senere på et meget højere niveau.


Gradueringssystemt i overblik

1. - 12. Elevgrad. Eleven lærer Wing Tsun basis samt lettere avanceret teknikker, og fokus er rettet mod at fjerne frygten for at blive angrebet.

1. - 4. Teknikkergrad. Eleven lærer angrebsorienteret Kung Fu.

5. - 8. Praktikkergrad. Teknikkeren lærer at praktisere kunsten Wing Tsun…




Wing Tsun er sammensat af:

Bevægelsessekvenser som vi kalder former:


  • Siu Nim Tau
  • Chum Kiu
  • Biu Tzi
  • 1.,2. & 3. fodform
  • Kuen-to


Former med træningsrekvisitter

  • Wooden Dummy
  • Long Pole
  • Bart Cham Dao
  • Tripodal Dummy


Formerne træner dine teknikker, balance, koncentration, koordination, din evne til at linke kroppen samt at være tilpas afslappet, hvilket er en altafgørende forudsætning for at udvikle kraft i dine teknikker. En lang række principper for bevægelse samt applikationer for anvendelse er knyttet til træningen af formerne. 


Chi-sau

Denne øvelse er helt unik for Wing Tsun og forefindes ikke i andre Kung Fu stilarter. Øvelsen træner din koordinationsevne og taktile sans (følesansen).

Dine arme skal lære at arbejde uafhængigt af hinanden og indtage forskellige former for at imødekomme træningspartnerens handling, og din krop positioneres korrekt ved at bevæge fødderne i det omfang, der er nødvendigt.

Chi-sau består en A og en B side, der passer til hinanden som roterende tandhjul. Der er altså tale om en kropslig kommunikation, hvor parterne udveksler bevægelser - angreb, forsvar og modangreb.

Kontakten i Chi-sau kan beskrives som et let, fleksibelt, kontrolleret tryk, der i udgangspunktet er på absolut samme niveau som din partners, således, at jeres kræfter svarer til hinanden – balancerer.

Formålet med Chi-sau er ikke reel sparring eller kamp, men derimod en øvelse, hvor udøveren får mulighed for at lære forsvars – og angrebsmønstre med teknikker fra formerne i et kontinuerligt, ubrudt flow. Som udøverne bliver bedre sættes intensiteten i vejret og angrebene bliver i sin forstand reelle nok. Men til at starte med skal eleven lære at sigte – altså at være præcis i sine bevægelser og udføre dem korrekt. Herefter præcis og hurtigt, og sidst præcis, hurtig og powerfull

Chi-sau er opdelt i sektioner, og eleven vil i første omgang lære 1. – 7. Chum Kiu sektion og dernæst 1. – 5. Biu Tzi sektion. Sidst læres Wooden Dummy sektionerne, der kombinerer ideerne fra Chum Kiu og Biu Tzi. Alle sektioner har tilknyttet et antal applikationer, hvoraf én er hoved-applikationen.


Lat-sau

Denne øvelser trænes til 1.-5. Elevgrad, og hovedformålet er at vænne sig til 3 afstande og lære om center - og angrebslinjen.


Applikationer

Applikationer er anvendelser af alle de teknikker vi træner i Chi-sau og dermed ligeledes formerne.               I applikationerne forklares formålet med alle de bevægelser, der findes i de forskellige Chi-sau sektioner i en kamporienteret forstand. 

Intentionen er at overføre alle elementerne fra formerne, chi-sau & lat-sau til reelle kampsituationer.

På engelsk kaldes de ganske rammende for "The Fighting Applications"